Business i Gladsaxe: Erhverv, byomdannelse og jobvækst

AfNyheder om business

Juli 2026 var en måned, hvor Gladsaxe Kommune stod midt i en længerevarende erhvervs- og byudvikling, som allerede var tydeligt beskrevet i kommunens egne strategier og planer. Kommunen gik ind i anden halvdel af året med en erhvervsbase, der ifølge Erhvervsbyens faktaside omfattede 43.020 private arbejdspladser i 2024 og i alt 52.233 private og offentlige arbejdspladser, mens kommunens egne strategier fortsat pegede på flere arbejdspladser, flere virksomheder og en mere central rolle i hovedstadsområdet.

Kort overblik

Det vigtigste erhvervsbillede i juli 2026 var, at Gladsaxe Kommune var præget af en erhvervsudvikling, der var sat i system gennem kommuneplan, erhvervspolitik og budgetter. Kommunen beskrev sig selv som en af landets store erhvervskommuner, og de officielle mål handlede både om vækst i arbejdspladser, flere iværksættere og fortsat udvikling af erhvervsområderne i Bagsværd, Søborg, Mørkhøj og Gyngemosepark.

Samtidig pegede de mest konkrete planoplysninger på, at den fysiske omdannelse af Gladsaxe Erhvervskvarter og andre dele af kommunen var tæt knyttet til den kommende letbane og til en fortætning af erhvervsbyggeriet. Det havde direkte betydning for virksomheder, adgang til medarbejdere og mulighederne for at fastholde og tiltrække kontordomiciler, serviceerhverv og life science-aktører.

  • Kommunens erhvervsprofil var i 2026 fortsat stærkt forankret i store arbejdspladser og life science.
  • Gladsaxe Kommune arbejdede med en langsigtet strategi, der bl.a. sigtede mod flere ansatte i publikumsorienterede funktioner.
  • Byudviklingen i Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark var centrale spor i den kommunale planlægning.
  • Letbanen var et vigtigt infrastrukturelt forhold, fordi den skulle styrke tilgængeligheden til erhvervsområderne.

Erhvervsgrundlaget var fortsat usædvanligt stort

Gladsaxe Kommune havde i 2026 en erhvervsstruktur, der gjorde kommunen markant i dansk sammenhæng. Erhvervsbyens faktaside beskrev Gladsaxe som hjemsted for 43.020 private arbejdspladser i 2024 og 52.233 arbejdspladser i alt, og som en kommune med 3.260 reelle virksomheder i 2020. Det var tal, der understregede, at kommunen ikke blot var en forstadskommune, men et tungt erhvervsområde med en stor koncentration af aktivitet og daglig pendling.

Den officielle kommunikation fra Gladsaxe Kommune beskrev samtidig kommunen som Danmarks niende største erhvervskommune og den næststørste industrikommune med over 12.000 arbejdspladser, hvoraf 10.000 lå i life science. For lokale virksomheder betød det, at kommunen i juli 2026 allerede stod med en tydelig specialisering, som gav adgang til leverandørkæder, kompetencer og samarbejder inden for sundhed, forskning, produktion og avancerede servicefunktioner.

Den rolle blev også underbygget af den kommunale erhvervsfortælling, hvor Gladsaxe Kommune blev beskrevet som en kommune med stærke partnerskaber og vækst i jobskabelsen. I den sammenhæng var juli 2026 ikke en isoleret måned, men en del af en længere udvikling, hvor kommunen forsøgte at fastholde sin position som erhvervsknudepunkt i hovedstadsområdet, samtidig med at nye boligområder og byfunktioner blev trukket ind i planerne.

Planerne for 2026 lagde sporene for næste udviklingsfase

Kommunens strategiske mål var konkrete og målbare. I Gladsaxestrategien 2022-2026 stod der blandt andet, at antallet af ansatte i publikumsorienterede funktioner på Bagsværd Hovedgade, Søborg Hovedgade og Buddinge Torv skulle løftes til 1.200 ved udgangen af 2026, og at niveauet for iværksætteri skulle fastholdes på 500 nye virksomheder om året. Det var vigtige pejlemærker, fordi de direkte påvirkede den lokale handelsstruktur, serviceerhvervene og den daglige aktivitet i bymidterne.

Strategien viste også, at kommunen i juli 2026 arbejdede med en erhvervsudvikling, der ikke alene handlede om klassiske industriarbejdspladser. De publikumsorienterede funktioner omkring de større handelsstrøg var en del af samme erhvervspolitiske fortælling som de store arbejdspladser og de mere teknologitunge brancher. For butikker, caféer, klinikker og andre servicevirksomheder betød det en kommunal ambition om at holde bymidterne levende og økonomisk bæredygtige over tid.

Gladsaxe Kommune havde samtidig lagt høringsspor for en ny Gladsaxestrategi 2026-2030. Selve høringsprocessen viste, at kommunen i juli 2026 allerede var i gang med at forberede næste fase efter den eksisterende strategi. For erhvervslivet betød det, at rammerne for de kommende års udvikling var under formning, og at virksomhederne stod over for en ny periode med politiske prioriteringer omkring vækst, bæredygtighed og arealanvendelse.

Byomdannelsen var tæt knyttet til erhvervslivets rammer

I kommuneplanen var Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark udpeget som to større byomdannelsesområder, hvor en stor del af udviklingen skulle ske i de kommende år. Kommuneplanen beskrev Gladsaxe Erhvervskvarter som en fremtidig grøn og bæredygtig bydel med erhverv, enkelte boligområder og nye byfunktioner med fokus på sundhed og bevægelse. Det var en væsentlig rammesætning, fordi den viste, at erhvervsarealer i kommunen ikke bare skulle bevares, men omdannes og fortettes.

Erhvervsbyens fakta peger samtidig på, at der samlet kunne udvikles erhvervsbyggeri på omkring 785.000 m2 i Gladsaxe Erhvervsby. Det var et højt arealpotentiale, som i praksis gav plads til nye kontordomiciler, mere moderne erhvervsbyggeri og en fortsat omstilling af de ældre erhvervsområder. For virksomheder med behov for fleksible lokaler, bedre logistik og synlig placering var det et centralt konkurrenceparameter.

Kommunens egen planlægning beskrev også, at der i Tobaksbyen nord for Ringvejen og syd for Ringvejen både blev etableret boliger og kontordomiciler, samtidig med at der fortsat var plads til industri-, handels- og servicevirksomheder. Det gav et sammensat lokalt erhvervsmiljø, hvor boligudbygning og erhvervsudvikling ikke stod i modsætning til hinanden, men blev planlagt side om side. For virksomhederne betød det mere blandede byområder og større krav til samspil mellem drift, trafik og naboer.

Område Kommunal funktion Betydning for erhverv
Gladsaxe Erhvervskvarter Større byomdannelsesområde Plads til grøn omstilling, nye erhvervsbyggerier og byfunktioner
Bagsværd Bypark Større byomdannelsesområde Skulle bidrage til udvikling af by og erhverv i samme område
Bagsværd, Søborg, Mørkhøj og Gyngemosepark Erhvervskvarterer Ramme om klassiske erhverv, kontorer og service

Letbanen og den fysiske tilgængelighed var et erhvervsspørgsmål

Erhvervsbyens materiale slog fast, at letbanen var planlagt til at stå helt færdig i 2026 og skulle have seks stationer i Gladsaxe. Det gjorde kollektiv trafik til et direkte erhvervspolitisk tema, fordi bedre adgang ikke kun handler om transport, men om rekruttering, kundestrømme og forbindelsen mellem arbejdspladser og resten af hovedstadsområdet. I juli 2026 var den fysiske tilgængelighed derfor en del af den lokale erhvervsramme, ikke blot et infrastrukturelt sidepunkt.

Kommunens egne planbeskrivelser pegede på, at udviklingen i erhvervsområderne skulle ske med højere og tættere byggeri. Det var en vigtig detalje for virksomheder, der søgte moderne kontorer eller ønskede at samle flere funktioner ét sted. Højere bebyggelse og tættere struktur kunne gøre det lettere at udnytte knappe arealer, men stillede også større krav til byrum, parkering, logistik og adgangsforhold.

For Gladsaxe Kommune havde det en klar lokal betydning, at arealudviklingen blev koblet med kollektiv transport. Det gjorde det muligt at placere flere arbejdspladser tættere på stationer og dermed mindske afhængigheden af biltrafik i dele af kommunen. Samtidig var det en forudsætning for, at kommunen kunne fastholde sin rolle som en attraktiv erhvervskommune med både tunge virksomheder, kontorarbejdspladser og serviceerhverv.

Væksttal og erhvervspolitik pegede i samme retning

Kommunens erhvervspolitik blev i de offentlige materialer beskrevet som baseret på innovationsmiljøer og partnerskaber. I pressemeddelelsen om den nye erhvervspolitik fremgik det, at Gladsaxe var Danmarks niende største erhvervskommune og den andenstørste industrikommune, samt at kommunen havde haft en jobvækst på 7,5 procent fra 2019 til 2021. Der blev samtidig peget på, at væksten forventedes at fortsætte, så der i 2026 ville være 3.000 flere arbejdspladser.

Et andet centralt tal kom fra kommunens egen pressekommunikation om jobvækst i 2023, hvor antallet af private fuldtidsjob i Gladsaxe steg med 8,6 procent, svarende til 3.200 lønmodtagerjobs. Gladsaxe Kommune blev i den forbindelse beskrevet som en af de fem kommuner, der drev jobvæksten i Danmark, og som den femte hurtigst voksende erhvervskommune. Det var en stærk indikator på, at den lokale erhvervsbase i juli 2026 ikke stod stille, men var i reel bevægelse.

Væksten var ifølge kommunen i høj grad drevet af life science-virksomheder som Novo Nordisk, AGC Biologics, Ferrosan, Zealand Pharma og Contura. Det gav Gladsaxe Kommune en tydelig specialisering, som havde betydning for underleverandører, serviceerhverv, transport, kantinedrift, driftsteknik og andre støttefunktioner omkring de store arbejdspladser. For det lokale erhvervsliv skabte det et marked, der var større og mere sammensat end i mange andre kommuner.

  • Novo Nordisk og andre life science-aktører prægede den lokale jobvækst.
  • Letbanen var central for tilgængeligheden til erhvervsområderne.
  • Gladsaxe Erhvervskvarter var udpeget til omfattende byomdannelse.
  • Bymidterne i Bagsværd, Søborg og Buddinge var omfattet af kommunale mål for flere ansatte i publikumsorienterede funktioner.

Erhvervsvenligheden var forbedret, men der var stadig kommunale udfordringer

En lokal DI-analyse, som blev omtalt i SN.dk, placerede Gladsaxe Kommune som nummer 27 i erhvervsvenlighed, hvilket var kommunens bedste placering siden 2014. Analysen pegede på, at virksomhederne især var tilfredse med den digitale erhvervsservice, grønne udbud og kommunens indsats i samarbejde med jobcentrene. Det gav en vigtig pejling af, hvordan erhvervslivet vurderede de kommunale rammer i praksis.

Samtidig viste samme omtale, at Gladsaxe lå lavere i vurderingerne af udbudsproces, betalingsfrister, brug af private leverandører samt hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning og udbuddet af erhvervsgrunde. Det var relevante forhold i juli 2026, fordi de direkte påvirkede virksomhedernes oplevelse af kommunen som samarbejdspartner og kunde. For især mindre leverandører og entreprenører kunne sådanne forhold have betydning for tempo, forudsigelighed og adgang til opgaver.

Set i sammenhæng fremstod juli 2026 som en måned, hvor Gladsaxe Kommune både havde dokumenteret styrke og tydelige udviklingsopgaver. De store væksttal, den stærke life science-profil og de betydelige arealplaner gav kommunen et robust erhvervsfundament. Men den fortsatte omdannelse af erhvervsområder, trafikale ændringer og krav til mere effektiv kommunal service viste også, at erhvervssiden i Gladsaxe Kommune stadig var under omstilling og derfor krævede præcise lokale beslutninger.

Kilder

Lignende indlæg