Business i Gladsaxe: Erhvervsvenlighed, bymidter og nye arbejdspladser

AfNyheder om business

September 2026 blev en måned med flere konkrete erhvervspolitiske signaler i Gladsaxe Kommune. Kommunen placerede sig højt i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed, indgik en bred budgetaftale og afholdt netværksmøder for lokale bymidter. Samtidig viste virksomhedsdata en nettofremgang i antallet af registrerede virksomheder, mens de langsigtede planer for Bagsværd fortsat pegede på en større omdannelse med både boliger, detailhandel, kontor- og servicevirksomheder.

Kort overblik

September måneds mest markante erhvervsnyhed var Dansk Industris analyse af den lokale erhvervsvenlighed. Her blev Gladsaxe Kommune placeret som den tredjebedste erhvervskommune i Region Hovedstaden og som nummer 24 på landsplan. Resultatet var det bedste for kommunen i de seneste ti år og blev offentliggjort den 4. september 2026. Målingen gav dermed et aktuelt pejlemærke for virksomhedernes vurdering af kommunens rammer og service.

Gladsaxe Kommune havde samtidig fokus på den lokale erhvervsstruktur. Kommunen blev beskrevet som en af landets største erhvervskommuner med omkring 36.000 private fuldtidsstillinger. Life science-sektoren havde en særlig vægt, fordi flere store virksomheder med hovedkontor eller betydelige aktiviteter i kommunen var placeret inden for branchen, herunder Novo Nordisk, AGC Biologics, Zealand Pharma, Contura og Ferrosan Medical Devices.

Kommunens erhvervsliv blev også understøttet gennem møder i bymidtenetværkene i Buddinge, Bagsværd og Søborg den 21., 22. og 23. september. Møderne samlede lokale aktører om udviklingen af de tre bymidter. For butikker, restauranter, servicevirksomheder og ejere af erhvervsejendomme var netværkene en lokal ramme for dialog om handelsliv, synlighed og samarbejde.

På virksomhedsregistreringsområdet blev der i september registreret 83 tilflytninger og 72 fraflytninger blandt virksomheder i Gladsaxe Kommune. Det gav en nettofremgang på 11 virksomheder. Tallene beskrev registrerede virksomhedsadresser og kunne derfor ikke alene bruges som mål for nye arbejdspladser, men de viste en positiv bevægelse i den formelle virksomhedsbestand i løbet af måneden.

Erhvervsvenlighed satte kommunens rammer til debat

Dansk Industris analyse gav Gladsaxe Kommune en placering som nummer 24 blandt landets kommuner og nummer tre i Region Hovedstaden. Kommunen fremhævede resultatet som det bedste i ti år. En sådan placering havde betydning, fordi den samlede virksomhedernes vurderinger af kommunens erhvervsforhold og satte Gladsaxe Kommune ind i en regional konkurrence om at tiltrække og fastholde virksomheder.

Resultatet blev offentliggjort i en periode, hvor grøn omstilling også indgik i kommunens erhvervspolitiske profil. Gladsaxe Kommune koblede erhvervsvenligheden sammen med opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling. For lokale virksomheder handlede det både om myndighedsservice og om de praktiske rammer for investeringer, energiforbedringer, transport og udvikling af produktions- og kontorområder.

Den lokale erhvervsstruktur var præget af store life science-virksomheder og andre etablerede erhvervsaktører. Novo Nordisk, AGC Biologics, Zealand Pharma, Contura og Ferrosan Medical Devices blev fremhævet som virksomheder med hovedkontor eller væsentlige aktiviteter i kommunen. Deres tilstedeværelse havde betydning for arbejdsmarkedet, leverandørkæderne og efterspørgslen efter specialiserede kompetencer i både Gladsaxe Kommune og hovedstadsområdet.

Gladsaxe Erhvervsråd fungerede fortsat som et samarbejdsforum mellem Byrådet og det lokale erhvervsliv. Rådet omfattede repræsentanter fra blandt andre Novo Nordisk, Alfa Laval Danmark, Novonesis, TEC Gladsaxe, Brdr. Weibel El-Teknik og Beck & Jørgensen samt arbejdsmarkedsorganisationer. Sammensætningen viste, at erhvervspolitikken blev behandlet på tværs af life science, industri, uddannelse, håndværk og service.

Budgetaftalen gav retning for kommunens kommende prioriteringer

Den 17. september offentliggjorde Gladsaxe Kommune en bred budgetaftale. Aftalen var en central kommunal beslutning i måneden, fordi budgettet fastlagde de økonomiske rammer for det kommende år og dermed også kommunens mulighed for at gennemføre service-, klima- og udviklingsinitiativer. For virksomhederne var budgetaftalen især relevant gennem dens betydning for myndighedsbehandling, kommunale indkøb, arbejdsmarked og den fysiske udvikling.

En bred politisk aftale gav kommunen et grundlag for at arbejde videre med prioriteringerne efter september. Den konkrete erhvervsmæssige betydning afhang af de enkelte budgetposter og deres gennemførelse. Budgettet var derfor ikke i sig selv et mål for erhvervsudviklingen, men det satte rammerne for den kommunale administration, de lokale tilbud og de investeringer, som kunne påvirke virksomhedernes hverdag.

Budgetaftalen skulle ses i sammenhæng med Gladsaxe Kommunes eksisterende erhvervspolitiske organisering. Kommunen havde en særskilt erhvervsportal med tilbud og service til virksomheder, mens Gladsaxe Erhvervsråd fungerede som dialogforum mellem politikere og erhvervsliv. Den sammenhæng gjorde budgetbeslutningen relevant for virksomheder, der havde behov for klar myndighedskontakt, lokal dialog og forudsigelige kommunale rammer.

For arbejdsmarkedet havde kommunens prioriteringer også betydning gennem samspillet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører. TEC Gladsaxe var repræsenteret i Erhvervsrådet, ligesom større private virksomheder og faglige organisationer deltog. Det gav en lokal platform for at drøfte kompetencer, rekruttering og overgangen mellem uddannelse og job, selv om septemberaftalen ikke i de tilgængelige oplysninger blev knyttet til en særskilt beskæftigelsespakke.

Bymidtenetværkene samlede lokale virksomheder

Gladsaxe Kommune gennemførte i september tre møder i bymidtenetværkene. Buddinge Bymidtenetværk mødtes den 21. september hos Tante LoLa, Bagsværd Bymidtenetværk mødtes den 22. september på Bibliografen, og Søborg Bymidtenetværk mødtes den 23. september hos Søborg Kaffehus. Møderne var konkrete lokale fora, hvor virksomheder og andre aktører kunne drøfte udviklingen i de enkelte handelsområder.

Arbejdet med bymidterne havde betydning for en bred gruppe af erhverv: detailhandel, caféer, restauranter, liberale serviceerhverv og ejendomsaktører. Når kommunen organiserede dialogen område for område, blev udfordringerne behandlet tættere på de steder, hvor kunder, medarbejdere og virksomheder faktisk færdes. Den lokale opdeling gjorde det muligt at holde fokus på de forskellige vilkår i Buddinge, Bagsværd og Søborg.

Netværksmøderne var ikke alene erhvervspolitiske arrangementer, men de understøttede den løbende koordinering mellem kommunen og de lokale erhvervsdrivende. For virksomhederne var værdien knyttet til adgang til dialog og til muligheden for at indgå i fælles initiativer. For Gladsaxe Kommune var netværkene en måde at følge udviklingen i handelslivet uden kun at basere indsatsen på overordnede analyser.

  • Buddinge: Bymidtenetværket mødtes den 21. september hos Tante LoLa.
  • Bagsværd: Bymidtenetværket mødtes den 22. september på Bibliografen.
  • Søborg: Bymidtenetværket mødtes den 23. september hos Søborg Kaffehus.

Virksomhedsbestanden voksede netto i september

Registreringsdata viste, at 83 virksomheder flyttede til Gladsaxe Kommune i september, mens 72 virksomheder flyttede fra kommunen. Netto gav det 11 flere registrerede virksomheder. Opgørelsen omfattede aktive virksomheder efter registreret kommune og hovedbranche. Den var dermed relevant som temperaturmåling på adressebevægelser, men den dokumenterede ikke i sig selv, hvor mange nye arbejdspladser der blev skabt.

Datagrundlaget viste desuden, at Gladsaxe Kommune havde 8.719 aktive virksomheder i den samlede opgørelse. Det registrerede antal ansatte var opgjort til 83.552, men medarbejdertal var kun oplyst for en del af virksomhederne, og datoerne kunne variere. Tallene skulle derfor anvendes med forsigtighed, især hvis de blev brugt til at beskrive den samlede beskæftigelse i kommunen.

Registrering i september 2026 Antal
Virksomheder til Gladsaxe Kommune 83
Virksomheder fra Gladsaxe Kommune 72
Netto 11

En virksomheds flytning af registreret adresse var ikke nødvendigvis det samme som en flytning af arbejdspladser. En virksomhed kunne have aktiviteter flere steder, og et adresseskift kunne skyldes administrative forhold. Derfor fortalte septembertallene først og fremmest, at der var flere registrerede tilflytninger end fraflytninger, mens den lokale beskæftigelseseffekt ikke kunne fastslås ud fra opgørelsen alene.

Oplysningerne om september omfattede blandt andet konkrete virksomhedsbevægelser til og fra kommunen. Eco Way ApS blev registreret som flyttet fra Lyngby-Taarbæk til Gladsaxe, mens Thomas Schrøder ApS blev registreret som flyttet fra Gladsaxe til Fredensborg. Sådanne enkeltstående ændringer illustrerede, hvordan nettotallet blev til, men de kunne ikke stå alene som beskrivelse af kommunens samlede erhvervsudvikling.

Bagsværd pegede mod en langsigtet omdannelse

Gladsaxe Kommunes planer for området syd for Vadstrupvej og Det nye kvarter i Bagsværd beskrev en langsigtet omdannelse af et større erhvervsområde. Området var planlagt til på sigt at kunne rumme boliger, detailhandel samt kontor- og servicevirksomheder. Kommunen forventede, at området samlet ville kunne rumme 800-1.000 boliger og 1.500-3.000 arbejdspladser.

Planerne havde betydning for erhvervslivet, fordi de beskrev en ændring i anvendelsen af et område, der allerede havde erhvervsmæssig funktion. En omdannelse fra et traditionelt erhvervsområde til en blanding af boliger, handel, kontor og service kunne ændre kundegrundlag, trafikmønstre og efterspørgslen efter lokaler. Den kunne samtidig skabe nye muligheder for virksomheder, der havde behov for nærhed til boliger og kollektiv byfunktion.

Den forventede kapacitet på 1.500-3.000 arbejdspladser placerede erhverv fortsat centralt i udviklingsretningen. Det betød, at området ikke alene blev behandlet som et boligprojekt. Kontor- og servicevirksomheder samt detailhandel skulle indgå i den fremtidige bystruktur, hvilket kunne give Bagsværd en større blanding af arbejdspladser, butikker og daglige funktioner, når planerne blev realiseret.

September 2026 markerede ikke en færdiggørelse af omdannelsen, men planoplysningerne gav virksomheder og ejendomsaktører et billede af kommunens langsigtede retning. Den forventede udvikling skulle ses over flere år og var afhængig af den videre planlægning og gennemførelse. Derfor var tallene for boliger og arbejdspladser planlægningsmæssige forventninger, ikke dokumenterede resultater for september.

Lokale erhvervsrammer blev fulgt gennem dialog og planlægning

September viste et samspil mellem tre niveauer i Gladsaxe Kommunes erhvervsarbejde: den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed, den løbende dialog med virksomhederne og den langsigtede fysiske planlægning. Dansk Industris rangering gav et sammenligneligt mål, bymidtenetværkene gav en lokal dialogkanal, og planerne for Bagsværd beskrev, hvordan arealer kunne udvikles over tid.

For de etablerede erhvervsklynger var kommunens placering i hovedstaden central. Gladsaxe Kommune havde en koncentration af life science-virksomheder, men også industri-, service- og uddannelsesaktører. Erhvervsrådets sammensætning viste bredden i den lokale økonomiske base og understregede, at kommunens erhvervspolitik ikke kun handlede om én branche eller ét geografisk område.

De tre bymidtenetværk gav samtidig erhvervsudviklingen en mere hverdagsnær dimension. Store life science-virksomheder og større erhvervsområder fyldte meget i kommunens samlede profil, mens butikker, restauranter og servicevirksomheder var afgørende for de lokale bymiljøer. Septembermøderne i Buddinge, Bagsværd og Søborg viste, at kommunen arbejdede med begge dele: de store arbejdspladser og de virksomheder, der skabte aktivitet i bymidterne.

Ved udgangen af september var de mest håndgribelige resultater derfor en høj placering i erhvervsvenlighedsmålingen, en nettofremgang i registrerede virksomhedsadresser, en bred budgetaftale og fortsat dialog om bymidterne. Samtidig lå de større ændringer i Bagsværd foran kommunen som et flerårigt planlægningsarbejde. Tilsammen gav begivenhederne et konkret billede af både den aktuelle erhvervsaktivitet og de langsigtede udviklingsrammer.

Kilder

Lignende indlæg