Business i Gladsaxe: AI, ESG og lokale netværk satte retningen

AfNyheder om business

Oktober 2026 blev præget af en tæt række erhvervsaktiviteter i Gladsaxe Kommune. Kommunen inviterede virksomheder, ejendomsejere og uddannelsesinstitutioner til den årlige erhvervskonference i november, mens lokale netværk i Søborg, Bagsværd og Buddinge samlede erhvervsdrivende i løbet af måneden. Samtidig satte Gladsaxe Erhvervsby fokus på kunstig intelligens, bæredygtigt byggeri og ESG, og nye ledighedstal viste en stigning i antallet af tilmeldte ledige.

Kort overblik

Den 1. oktober offentliggjorde Gladsaxe Kommune invitationen til erhvervskonferencen, der skulle afholdes 11. november 2026 hos Haaning Collection i Bagsværd. Konferencen var rettet mod virksomheder, ejendomsejere, uddannelsesinstitutioner og andre aktører med interesse for erhvervssamarbejder. Programmet skulle blandt andet give plads til oplæg, netværk og dialog om rammerne for at drive og udvikle virksomhed i kommunen.

Erhvervskonferencen fungerede dermed som en samlende aktivitet for det lokale erhvervsliv, men fandt først sted efter oktober. I selve måneden var den konkrete opgave for virksomhederne at tilmelde sig og indstille kandidater til Gladsaxe Erhvervspris. Prisen skulle gives til en virksomhed, der i særlig grad havde bidraget til innovativ og bæredygtig udvikling, og fristen for indstillinger var 19. oktober.

Erhvervsaktiviteterne var fordelt på flere typer netværk. Bymidtenetværk blev afholdt i Søborg 19. oktober, i Bagsværd 20. oktober og i Buddinge 21. oktober. Den 22. oktober fulgte et møde i kommunens iværksætternetværk for iværksættere, soloselvstændige og nystartede virksomheder. Aktiviteterne gav virksomheder i forskellige dele af Gladsaxe Kommune adgang til lokale kontakter uden at være samlet i ét centralt erhvervsområde.

På arbejdsmarkedet var der ifølge tal fra Jobindsats.dk og STAR 1.453 tilmeldte ledige i Gladsaxe Kommune i oktober 2026. Det var 5,7 procent flere end i oktober året før. Tallet beskrev antallet af registrerede ledige og udgjorde ikke i sig selv en forklaring på udviklingen, men det gav et aktuelt mål for arbejdsmarkedssituationen i kommunen.

Erhvervskonferencen samlede kommunens erhvervspolitiske dialog

Gladsaxe Kommunes erhvervskonference blev annonceret som et forum for dialog om, hvordan virksomheder og andre aktører sammen kunne skabe gode rammer for erhvervslivet. Invitationen omfattede både private virksomheder, ejendomsejere og uddannelsesinstitutioner. Den brede målgruppe afspejlede, at lokale erhvervsforhold ikke alene handlede om virksomhedernes drift, men også om adgang til bygninger, kompetencer, samarbejdspartnere og kommunal planlægning.

At konferencen skulle afholdes hos Haaning Collection i Bagsværd, placerede arrangementet i en konkret lokal virksomhedskontekst. Valget af venue havde først og fremmest praktisk betydning for deltagerne, men viste også, at erhvervsdialogen blev forankret i et eksisterende sted i kommunen frem for i en abstrakt administrativ ramme. For virksomhederne gav konferencen mulighed for at møde kommunale repræsentanter og andre aktører med interesse i lokale erhvervssamarbejder.

Gladsaxe Kommune lagde i invitationen vægt på netværk og dialog om udviklingen af rammerne for at drive virksomhed. Det gjorde konferencen relevant for både etablerede virksomheder og organisationer, der arbejdede med udvikling, uddannelse eller ejendomme. I oktober lå fokus derfor på at få deltagere med og på at få indstillinger til erhvervsprisen på plads før konferencen i november.

Erhvervsprisen var knyttet til innovativ og bæredygtig udvikling. Den kobling gav prisen en erhvervspolitisk funktion ud over selve hæderen, fordi den fremhævede virksomheder, som arbejdede med nye løsninger eller med bæredygtighed som en del af deres udvikling. Prisen kunne derfor bruges til at synliggøre lokale eksempler, selv om selve overrækkelsen først var planlagt til november.

Lokale netværk gav erhvervslivet mødesteder i bymidterne

Gladsaxe Kommunes kalender for erhvervsarrangementer viste tre bymidtenetværk i oktober. Mødet i Søborg blev holdt 19. oktober i Søborg Kaffehus, mødet i Bagsværd fandt sted 20. oktober i Bibliografen, og mødet i Buddinge blev afholdt 21. oktober hos Tante LoLa. Netværkene var dermed placeret i lokale mødesteder og fulgte en geografisk opdeling, der omfattede tre forskellige byområder.

Den lokale placering havde betydning for virksomheder, der havde deres hverdag tæt knyttet til handelsgader, servicefunktioner og bymidter. Arrangementerne skabte ikke i sig selv nye arbejdspladser eller investeringer, men de gav erhvervsdrivende mulighed for at drøfte fælles forhold med andre aktører i det område, hvor deres virksomheder lå. Det var en praktisk form for erhvervssamarbejde, som kunne foregå tæt på de lokale virksomheders daglige drift.

Netværksmøderne blev afholdt på forskellige tidspunkter om morgenen og varede under halvanden time. Formatet var derfor indrettet som korte møder, der kunne passes ind i en arbejdsdag. Den konkrete værdi for deltagerne lå i kontakten mellem virksomheder og i muligheden for at tage lokale spørgsmål op i et forum med andre erhvervsdrivende fra samme bymidte.

Oktoberforløbet viste samtidig, at Gladsaxe Kommune arbejdede med flere geografiske erhvervsfællesskaber frem for kun ét samlet netværk. Søborg, Bagsværd og Buddinge blev behandlet som selvstændige lokale mødesteder, mens erhvervskonferencen samlede aktører på tværs af kommunen. Kombinationen gav både en lokal og en kommunedækkende ramme for dialog.

Iværksættere og mindre virksomheder fik et fast netværk

Den 22. oktober afholdt Gladsaxe Kommune et møde i iværksætternetværket. Netværket var målrettet iværksættere, soloselvstændige og nystartede virksomheder og havde som formål at understøtte iværksætterkulturen, skabe nye samarbejder og give deltagerne mulighed for at mødes. Mødet var planlagt fra klokken 16.30 til 19.00, hvilket adskilte det fra de morgenbaserede bymidtenetværk.

Kommunens beskrivelse af netværket placerede det som en del af en bredere indsats for at gøre Gladsaxe Kommune attraktiv for iværksættere. Samtidig fremhævede kommunen samarbejdet med Erhvervshus Hovedstaden, hvor iværksættere kunne få gratis sparring. For nye virksomheder var forbindelsen til vejledning og lokale kontakter relevant, fordi de ofte havde behov for både forretningsmæssig rådgivning og adgang til et netværk.

Netværket var også et eksempel på, at kommunens erhvervsindsats omfattede virksomheder før eller omkring etableringsfasen. Det supplerede de mere generelle erhvervsarrangementer og gav en særskilt ramme for virksomheder, der endnu ikke nødvendigvis havde samme størrelse eller organisation som de etablerede virksomheder, der deltog i erhvervskonferencen.

  • Netværket omfattede iværksættere, soloselvstændige og nystartede virksomheder.
  • Formålet var at understøtte iværksætterkulturen og skabe nye samarbejder.
  • Gladsaxe Kommune henviste til gratis sparring gennem Erhvervshus Hovedstaden.
  • Oktober-mødet blev afholdt 22. oktober fra klokken 16.30 til 19.00.

Betydningen for det lokale erhvervsliv lå især i kontinuiteten. Kommunen havde fastlagt flere mødedatoer for netværket i 2026 og 2027, så kontakten ikke kun blev knyttet til et enkelt arrangement. For nystartede virksomheder kunne et tilbagevendende forum give bedre mulighed for at opbygge relationer over tid, mens kommunen fik en kanal til at følge udfordringer og behov blandt mindre virksomheder.

AI, ESG og bæredygtigt byggeri fyldte i Gladsaxe Erhvervsby

Gladsaxe Erhvervsby offentliggjorde i oktober materiale fra et direktørmøde om kunstig intelligens som strategisk gamechanger. Oplysningen dokumenterede, at AI var blevet behandlet som et ledelses- og strategitema i det lokale erhvervsnetværk. Der blev ikke offentliggjort konkrete resultater eller en samlet måling af virksomhedernes anvendelse af teknologien, men arrangementet viste, at digital udvikling var en del af netværkets dagsorden.

Den 8. oktober besøgte Netværk for Bæredygtigt Byggeri og Byudvikling VILLUM/VELUX Fondene og VILLUM Window Collection på Tobaksvej i Søborg. Besøget knyttede bæredygtighedsdagsordenen til en konkret lokal virksomheds- og ejendomsadresse. For deltagende virksomheder gav formatet mulighed for at koble materialer, produkter, byggeri og byudvikling til praksis i en kommune med både erhvervsområder og tætte bykvarterer.

Den 26. oktober samledes Bæredygtighedsgruppen i Gladsaxe Erhvervsby hos ALFA Development. Temaet var ESG og spændet fra compliance til konkurrencekraft og værdiskabelse. ESG-arbejde blev dermed behandlet både som et spørgsmål om at leve op til krav og som et muligt element i virksomheders konkurrenceevne. For lokale virksomheder var det relevant, fordi dokumentation, leverandørkrav og bæredygtighedsdata i stigende grad kunne indgå i samarbejder og udbud.

Aktiviteterne havde en tydelig lokal forankring, men de dækkede forskellige dele af erhvervslivets udvikling. AI-mødet handlede om teknologi og ledelse, besøget på Tobaksvej om byggeri og byudvikling, og ESG-mødet om virksomheders dokumentation og værdiskabelse. Samlet gav oktober et billede af et erhvervsnetværk, der arbejdede med omstilling gennem konkrete arrangementer og virksomhedsbesøg frem for gennem én samlet erklæring.

Flere ledige satte arbejdsmarkedet på dagsordenen

De registrerede ledighedstal for oktober viste 1.453 tilmeldte ledige i Gladsaxe Kommune. Ifølge oplysninger med kilde i Jobindsats.dk og STAR var det en stigning på 5,7 procent sammenlignet med oktober 2025. Tallet omfattede personer, der var tilmeldt som ledige, og kunne derfor ikke alene bruges til at beskrive alle forhold på arbejdsmarkedet i kommunen.

Stigningen gjorde arbejdsmarkedet til et centralt modstykke til månedens mange erhvervsaktiviteter. Mens kommunen og erhvervsnetværkene arbejdede med innovation, ESG, iværksætteri og virksomhedssamarbejder, viste ledighedstallet, at der samtidig var en konkret opgave med at forbinde ledige med virksomheder og relevante kompetencer. Den forbindelse var vigtig for både virksomhedernes rekruttering og kommunens beskæftigelsesindsats.

De offentlige oplysninger gav ikke i det tilgængelige materiale en fordeling på brancher, uddannelsesniveau eller ledighedsvarighed. Derfor kunne oktober-tallet ikke i sig selv forklare, hvilke virksomheder der havde størst behov for arbejdskraft, eller hvilke grupper der stod længst fra beskæftigelse. Det sikre var, at antallet af registrerede ledige lå højere end året før, og at udviklingen fortjente opmærksomhed i den lokale erhvervs- og beskæftigelsespolitik.

Set sammen med kommunens fokus på iværksætteri og samarbejde med erhvervslivet pegede måneden på to parallelle behov: Virksomheder skulle have adgang til netværk, rådgivning og viden, mens ledige skulle have en reel vej til arbejdspladserne. Oktober indeholdt ikke en offentliggjort samlet løsning på denne udfordring, men den dokumenterede de institutioner og aktiviteter, som arbejdede med hver sin del af den lokale erhvervsudvikling.

Kilder

Lignende indlæg